Et af de afklaringsforløb, som du kan være tilkendt fra Jobcentret, hedder Ressourceforløb. Her har du typisk fået en periode imellem 2 og 5 år, hvor du kan arbejde med at finde frem til, om du kan have en fleksbevilling – og det er i fokus at finde frem til, hvad der kan hjælpe dig på rette vej ift. det.
Hos Bo/Skole/Job kan vi samarbejde med dig om at sammensætte et forløb, der kan give dig afklaring og tro på, at der findes en vej, der er rigtig for dig – og vi støtter dig på vejen til det. Måske har du brug for at blive ledsaget til praktik, så det kan blive en tryg og god oplevelse for dig at starte op. Vi hjælper med at etablere praktik, og vi beskriver og forklarer de forudsætninger, der skal være til stede, for at du kan trives på en arbejdsplads. Vi hjælper med at ruste dig til at tackle udfordringerne i hverdagen og finde strategier til de udfordringer, du møder på din vej. Det foregår alt sammen i tæt samarbejde med dig – med dit liv og forløb i fokus. På Bo/Skole/Job har vi et særligt blik på, at du kan blive arbejdsmarkedsparat. Vi tror på, at det er vigtigt at have en meningsfyldt hverdag og en tilknytning til andre mennesker, at det er vigtigt at være noget for nogen. Så hvis man kan have et arbejde og finde indhold man kan lide og trives i – kan det være et vigtigt grundelement i et helt og sundt liv.
Ring til Stine på mobil 24904402 eller på mail Stine@boskolejob.dk